Samtalen

1.
Er det ikke bedst brug af ressourcer at have fx. kvæg til at græsse på jord der ikke er egnet til at gro afgrøder?
Delvist ja. Det er et centralt argument for græsning: en rapport fra Food Climate Research Network ved Oxford University, som ikke er bedømt af andre forskere, skriver at kvæg kan udnytte biprodukter og arealer, som mennesker ikke kan spise direkte, og dermed undgå konkurrence med menneskemad om foder og jord. Den samme rapport siger dog, at det er misforstået at tro, at græsland er ledigt. Jord er begrænset, og græsarealer kan også bruges til fødevarer, natur, skov eller bioenergi. En gennemgang af otte studier fra Wageningen University finder, at omlægning af græsland til afgrøder kan give tab af kulstof og biodiversitet. Globalt står kød, mælk og opdrættet fisk for 38 procent af verdens protein, ifølge FAO-tal samlet af Our World in Data. Hvad der er "bedst" afhænger af, hvad man vægter højest, og det kan kilderne ikke afgøre. Jeg har ikke fundet danske opgørelser over, hvor meget dansk jord der kun egner sig til græsning.
Se svaret med kilder
2.
Hvilke vigtige pointer kan overses i debatten om græsning på arealer, der ikke er egnet til afgrøder?
Tre pointer er lette at overse. For det første er græsland ikke altid ubrugt: over en fjerdedel af græslandet egner sig til dyrkning, og en omlægning frigiver kulstof. Samtidig kan et mindre areal med afgrøder give samme fødevaremængde som et større græsareal, så nogle argumenter handler om at skåne resten af græslandet. For det andet skades græsland ikke kun af dyrkning. Rapporten fra Food Climate Research Network ved Oxford University, som ikke er bedømt af andre forskere, skriver at græsningssektoren selv intensiveres, med gødning, lattergasudledning og mindre biodiversitet. For det tredje kan mere græsning øge udledningen. En amerikansk modelberegning, bedømt af andre forskere, fandt, at et nationalt skifte til græsfodret oksekød kræver en større kvægbestand og giver 43 procent mere metan fra fordøjelsen. Hvad der vejer tungest, afhænger af, hvilke arealer og udledninger man medregner.
Se svaret med kilder
3.Hvad hvis vi kun fik animalske produkter fra græsmarker, der ikke er egnet til afgrøder? Hvad er de vigtigste pointer? (dette svar)

Hvad hvis vi kun fik animalske produkter fra græsmarker, der ikke er egnet til afgrøder? Hvad er de vigtigste pointer?

Besvaret 27. oktober 2026

Hvis animalske produkter kun kom fra græsland, ville mængden blive lille. En rapport fra Food Climate Research Network ved Oxford University, som ikke er bedømt af andre forskere, anslår 7-18 gram animalsk protein pr. person om dagen i et sådant scenarie. Med foder fra affald og biprodukter til andre husdyr stiger det til ca. 11-32 gram. I rige regioner ligger den nuværende tilførsel på ca. 50-60 gram. Rapporten understreger også, at jorden er begrænset, og at græsarealer kan bruges til andet. World Resources Institute, en miljøorganisation, skriver, at meget græsland er for tørt eller skrånende til store foderforbedringer, og at drifen derfor skal blive mere intensiv. Hvor meget protein man vil have, og hvilke arealer man medregner, er værdispørgsmål, som kilderne ikke kan afgøre alene.

Kilder

Tryk på et tal for at se, præcis hvad kilden skriver.

Rapport fra Food Climate Research Network, Oxford University, 2017Overblik eller holdning · RapportGrazed and confused? Ruminating on cattle, grazing systems, methane, nitrous oxide, the soil carbon sequestration question - and what it all means for greenhouse gas emissions

Skævt svar? Mangler der kilder?

Mere om klima på hvadmedklimaet.dk →

Svaret er skrevet af AI ud fra udvalgte kilder og kan indeholde fejl. Tjek kilden, før du bruger et tal. Det er ikke lægefaglig rådgivning.

Spørg videre

Dit spørgsmål starter din egen samtale ud fra dette svar.

Det, du skriver, kan blive vist anonymt blandt dagens bedste spørgsmål. Skriv ikke navne eller andet, der kan pege på dig.

Stil et nyt spørgsmål