hvadmednaturen

Om hvadmed

Hvad er det?

Et sted, hvor alle kan slå op, hvad forskningen siger om mad, sundhed, klima, natur og dyrevelfærd. Til brug midt i en diskussion, bagefter, eller når man selv er i tvivl om et tal.

Det er ikke tænkt som noget, man smider i hovedet på folk. Det er en støtte til den gode samtale, og et sted, hvor man kan gå på opdagelse i sit eget tempo.

Hvordan virker det?

Svarene skrives af en AI-model (Claude fra Anthropic). Den må kun bruge en udvalgt samling af kilder: forskningsartikler, rapporter og officielle anbefalinger. Hvert udsagn har en fodnote, der viser præcis hvilket afsnit eller hvilken side det bygger på, så du selv kan tjekke det.

Dækker kilderne ikke spørgsmålet, siger siden det i stedet for at gætte.

Samme regler for alle sider

  • Kilder, der samler mange studier, vægter tungere end enkeltstudier, og enkeltstudier tungere end holdninger og kommentarer.
  • Observationsstudier viser sammenhænge, ikke årsager. Det bliver sagt, når det har betydning.
  • Finansiering og interessekonflikter nævnes, når nogen bag en kilde har en interesse i resultatet. Det gælder kødbranchen, plantebranchen og interesseorganisationer.
  • Fund, der går imod den veganske sag, bliver nævnt. Det gælder fx B12, knoglebrud og slagtilfælde.
  • Det, der er rigtigt i et modargument, bliver anerkendt, før det, der ikke holder, bliver forklaret.

Sådan læser du kilderne →

Hvem står bag?

hvadmed er lavet af Toke Reines. Han kæmper for dyrene, klimaet og den danske natur og lægger ikke skjul på det. Men han vil hellere have ret end få ret. Derfor gælder de samme regler for alle kilder, uanset hvilken side de taler for, og du kan selv se dem alle herunder.

Mangler der en kilde?

Under hvert svar kan du skrive, at det er skævt, eller sende en kilde, der mangler. Et menneske gennemgår hver sag med hjælp fra AI, og alle afgørelser er offentlige med en begrundelse.

Indsend en kilde →Se alle sager og afgørelser →

Hvad det ikke er

Det er ikke lægefaglig rådgivning, og AI kan tage fejl. Tjek kilden, før du bruger et tal.

Kilderne lige nu (331)