Sådan læser du kilderne
Forskning er ikke én ting. Et forsøg med 22 personer og en analyse, der samler 570 studier, hedder begge forskning, men de vejer ikke lige meget.
Ved hver kilde viser vi derfor, hvad den bygger på, hvor stor den er, hvem der står bag, og hvor meget andre forskere bruger den. Så kan du selv vurdere den. Vi giver ikke kilderne point eller stjerner, for et enkelt tal kan ikke rumme det hele.
1. Hvad bygger kilden på?
Trappen viser, hvor meget den slags bevis normalt vejer. Den siger ikke, hvem der har ret: et godt enkeltstudie kan veje mere end et svagt overblik, og flere studier, der peger samme vej, vejer mere end ét.
Overblik eller holdning
Forklarer eller argumenterer. God til at forstå et synspunkt, svagere som bevis.
37 af kilderne her
Ét studie
Én undersøgelse, model eller opgørelse. Andre studier kan pege en anden vej.
129 af kilderne her
Samler mange studier
Lægger resultaterne fra mange undersøgelser sammen. Den slags vejer tungest.
152 af kilderne her
Typerne af kilder, forklaret
- Metaanalyse
- Regner resultaterne fra mange studier sammen til ét samlet tal.
- Systematisk gennemgang
- Gennemgår al forskning om et spørgsmål efter faste regler.
- Randomiseret forsøg
- Deltagerne er fordelt ved lodtrækning. Den bedste måde at vise årsag og virkning på.
- Kohortestudie
- Følger en stor gruppe mennesker over tid. Viser sammenhænge, ikke årsag og virkning.
- Tværsnitsstudie
- Måler mange mennesker på ét tidspunkt. Viser sammenhænge, ikke årsag og virkning.
- Forsøg
- Et kontrolleret forsøg, hvor man ændrer én ting ad gangen.
- Oversigtsartikel
- Forskeres gennemgang af et felt, uden faste regler for, hvad der kommer med.
- Modelstudie
- Regner på scenarier ud fra antagelser. Resultatet afhænger af antagelserne.
- Livscyklusanalyse
- Opgør en fødevares aftryk hele vejen fra jord til bord.
- Rapport
- En rapport fra en myndighed, en organisation eller en forskergruppe.
- Retningslinje
- Officielle anbefalinger, bygget på en gennemgang af forskningen.
- Holdningspapir
- En organisations holdning eller indlæg i debatten.
- Faktaark
- Et faktaark fra en myndighed, der samler den viden, der er på området.
- Lovtekst
- Gældende regler. De siger, hvad der er krav, ikke hvordan det går i praksis.
- Datasæt
- Tal, der er indsamlet systematisk, fx officiel statistik.
- Kommentar
- En kommentar eller et debatindlæg fra forskere.
2. Hvor stort er det?
Jo flere mennesker, gårde eller studier, jo mindre kan tilfældigheder forklare resultatet. Små studier kan stadig være gode, fx når de måler meget præcist, men de kan sjældent stå alene.
Sådan står det i kildelisten under hvert svar. Overskriften siger kort, hvor stor kilden er, og linjen under giver tallet:
- Lille britisk forsøg fra University of Exeter, 2023Ét studie · Randomiseret forsøg · 22 deltagere i 10-ugers træningsfasen, 16 i den metaboliske faseVegan and Omnivorous High Protein Diets Support Comparable Daily Myofibrillar Protein Synthesis Rates and Skeletal Muscle Hypertrophy in Young Adults
- Stort britisk studie fra University of Oxford, 2021Ét studie · Kohortestudie · 474.985 midaldrende voksne fulgt i gennemsnit i 8,0 årMeat consumption and risk of 25 common conditions: outcome-wide analyses in 475,000 men and women in the UK Biobank study
3. Sammenhæng eller årsag?
Mange studier om mad følger store grupper af mennesker over tid. De kan vise, at to ting hænger sammen, men ikke sikkert, at den ene giver den anden.
Folk, der spiser forskelligt, lever også forskelligt: de ryger, motionerer og drikker forskelligt. Forskerne justerer for det, de har målt, men kan aldrig være sikre på at have fanget alt. Kun forsøg, hvor deltagerne fordeles ved lodtrækning, kan vise årsag og virkning, og de er svære at lave over mange år.
4. Hvem står bag, og hvem har betalt?
Vi viser, hvem der har lavet kilden, og om den er bedømt af andre forskere. Det betyder, at andre forskere har læst den kritisk igennem, før den blev udgivet. Rapporter fra myndigheder og organisationer er det sjældent.
Har nogen bag kilden en interesse i resultatet, står det ved kilden. Det gælder kødbranchen, plantebranchen og interesseorganisationer på begge sider.
5. Hvor meget bliver den brugt?
Hvor mange gange andre forskere har citeret kilden, viser, hvor meget den bliver brugt i forskningen. Det siger ikke, om den har ret: et studie kan også blive citeret, fordi andre er uenige med det. Tallene kommer fra den åbne database OpenAlex.
Hvor kommer oplysningerne fra?
Type og finansiering står i kildelisten. Størrelse og afsender bliver trukket ud af kildens egen tekst med AI, og størrelsen bliver kun vist, hvis ordene står ordret i kilden. Indtil et menneske har tjekket dem, står det ved kilden.